Boller af stål!

Jeg har længe eksperimenteret ud i kunsten at bage lækre boller, som både smager rigtig godt, er sunde (rige på sundt fedt og kostfibre) og som også er overskuelige at få bagt – ellers kan de jo være nok så sunde :o) De mange mislykkede og dermed forgæves forsøg har både involveret alverdens grove mel-typer, kerner/frø i alle afskygninger, havregryn, durummel osv. osv. osv. …

Den anden dag faldt jeg så over denne opskrift hos Anja O (www.anjao.com) og i aftes rørte jeg dejen og satte den til koldhævning i køleskabet natten over.. I morges satte jeg 12 fine boller på en plade med et par skeer og tyve minutter senere: Vupti! Fine, runde og velsmagende grovboller i et snuptag! Lige til at spise som morgenmad eller frokost.. Velbekomme!

Opskriften er som sagt nuppet herfra: http://www.anjao.com/?p=5341

Ingredienser:

  • 5 dl koldt vand
  • 20 gram gær
  • 1 spsk groft salt
  • 1 spsk honning eller sukker
  • 200 gram grahamsmel (eller rugmel, havregryn o.l)
  • Ca. 400 gram hvedemel
  • 75 gram kerner (Fx 3-kornsblandinger, 5-kornsblandinger, græskarkerner og solsikkekerner)

Fremgangsmåde:

  1. Hæld vandet i en skål og opløs gæren deri.
  2. Tilsæt salt og honning.
  3. Ælt først grahamsmel og kerner i og dernæst hvedemel lidt af gangen.
  4. Ælt til dejen er sammenhængende, men stadig fugtig og med konsistens som en tyk grød.
  5. Dæk dejen til og stil den i køleskabet 8-10 timer.
  6. Sæt ovnen på 225 grader.
  7. Slå dejen ned med en ske og læg dejen i klatter på en bageplade beklædt med bagepapir.
  8. Bag bollerne i 20 minutter og køl dem af på en bagerist.
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s